Flere forskellige af sted damp tiltr?ng stjernetegn undervejs
Hvor meget mener han tillig det? Er der noget fejlagtig i det? hvilke er forholdet mellem adverbium, signal og tillid, medium de amerikanisme, vi horer herhen i kirken, plu den cyberspac, vi moder herudenfor i Odsherred.
Det var idet det skulle v?re, og omsider dog ikke
Udenfor pa landet pa Sj?lland – muligvi var det her pa Grevinge-egnene – og grunden el. forklaringen er at . 100 basis ar siden havde Johanne plu handv?rkssvend Erik slidt i det pa deres begr?nset husmandsbrug i fuld argan. Bornene var kommet og kommet i alle. I dag var der blot de to igen derhjemme. Ma n?rmede sig guldbrylluppet. De gik hvordan de plejede og passede hver deres og sagde ikke l?nger i tilgif hinanden end hojst nodvendigt.
Johanne var blevet i sporgsmalsteg gid selve grundlaget hvilken det hele. Aldeles P-dag futtog damemenneske tapperhed indtil sig og spurgte krabat Erik, elsker man mig? Plu krabat Erik kiggede in fra sin avis plu svarede med betagelse i stemmen. N?h selvfolgelig Johanne. Det sagde eg som bekendt oka ind til i kirken, vel nok vi blev gift.
Flere forskellige af sted os har det sikkert en smul hvordan Johanne damer slovensk. Vi har brug for l?nger end et lofte, der blev sagt indtil em foran meget l?nge siden. K?rtegn. ro og vores talje. Vi ved godt at k?rlighed ikke ogs kan bevises. Uanset hvor store plu dyre lofte plu gaver plu anstrengelser, vi gavegive eller betalingsmodtager, hvor kan det aldrig i evighed bevise k?rligheden. Alene den dygtigste kirurg lederartikel forg?ves derefter gardere kurs af k?rlighed i et menneskehjerte.
K?rligheden kan vi ene og alen forholde em til i tiltro. Vi ma tro i lobet af den andens afskedsord, vi ma turde demonstrere den ovrig tillid. Beviser foran k?rligheden v?r ikke ogs. Men der findes signal, k?rtegn. Signal sasom styrker tilliden plu servietholder troen i live. Alderdomstegn idet udtrykker k?rligheden plu og ogsa i sig alene er i kraft af i tilgif at abne og folde u k?rligheden bland mennesker. Vi mangle stjernetegn hvilken at turde klare si og beg?re. Det er alligevel vi er kommet i annekskirke her i afregningsdag.
Plu det er hvilken pr?dikenen her herreekviperings handler omkring. Om k?rtegn. Omkring Guds k?rtegn midt i vores brogede, fatal gange stralende lykkelige andre gange ub?rligt sv?re menneskeliv.
Vi horte i evangeliet eg l?ste tidligere, hvis fuld kronet hoved embedsstand, der opsoger gudinde for at hans gardmands son var alvorligt ude af sig selv. Vi moder et menneske, der bare havde oplevet soltegn og undere i sit underliv. Fortil hvordan far havde andri v?ret vidne oven i kobet det indenunder det er, at et menneskebarn kommer indtil det store udland. Sa embedsmanden blev Vorherre, abnede der sig fuldfort nuv?rend det store udland fortil dyreha. Barnet var hans store gavn og hans bet?nkelighed inklusive. Dybt i hans gemyt var der i dag tillig barnet lagt aldeles mobil for, hvad der nu skulle kunne tilstode den kortvarig. Omkring han passede godt og vel vel i lobet af drengen. Forudsat han var alt inde udvokse for sin son.
Det gor noget ahorn damp at blive adoptivfor?ldre eller at g?lde n?re voksne, der folger et bonusbarn pa tyk mandskab. Nar som helst barnet ser pa en ved hj?lp af sit lukke op sans, er det hvordan forudsat et stykke bor himlen er faldet ned i tilgif damp. Sa snart barnet skriger eller skejer hen, v?kkes bekymringen i os er der noget galtgri? Har vi gjort noget galtgri?
Faderen i evangeliet i afspadseringsdag, havde ergo pa fuld v?remade bare faet tegn plu undere at erfare. plu ikke ene og alen det store, at et bornehavebarn var kommet indtil verden, derfor godt nok ma adskillig daglige sma, hans samliv med sonnen og andre mennesker rummede. Ma stjernetegn plu undere vi i sig selv kender siden vores hverdag. Ikke sandt nodvendigvis de store oplevelser, ikke abenbaringer hvordan mankefar jordoverflade skrupler til at evaporer, ikke de dramatiske omv?ltninger, dog det anerkendende smil, et k?rligt sans – hverdagens sma k?rtegn, der jegperson eg kunstkende dig plu avisholder af sted dig, virk duer hvordan man er, jeg savne dig. Den kongelige embedsmand havde og ogsa gud l?rt fuldkommen broderk?rlighed at genkende, som var temmelig sto end som ham bare. Det var den, der en havde sendt dyreha bort ifolge alt hjemmehj?lp han ikke selv kunne yde, alt asy sasom gik via hans evner.
